Bestil demo




eSeller Cloud Platformen levere en robust skalerbar og fleksibel infrastruktur baseret på Microsoft Azure, SQL og .NET.

Features og funktioner

eSeller cloud tilbyder i standard en lang række features og funktioner. Dette gør det muligt at få en konkurrencedygtig webshop uden at skulle kode alt muligt fra bunden. De enkelte moduler skal blot konfigureres i admin eller via data integration til ERP systemet. Flere gange i året opdateres webshoppen automatisk med nye moduler. Læs mere om funktionaliteten her.

Sikker og pålidelig

Placeringen af vores platform er på Microsoft Azure samt et tæt samarbejde med sikkerhedseksperter sørger for at du kan sove trygt og roligt. Sikkerhedsopdateringerne rulles automatisk ud i servicevinduer.

Bestil demo

Email nyhedsbreve: Sådan laver du en plan der løfter salget

| Af Peter Klindt / Ingen kommentarer

Med email nyhedsbreve kan du skabe salg på din webshop. Men sørg for at have en plan, inden du skyder efter dine potentielle kunders indbakker. Her får du gode råd til at skrue en skudsikker plan sammen for dine email nyhedsbreve.

For virkelig at få succes med dine email nyhedsbreve, bør du udarbejde en plan for, hvordan du vil benytte e-mail markedsføring. Hvad vil du sende ud de næste 3 eller 6 måneder og hvornår? Det giver overblik og gør det muligt at indsamle data og viden, som gør at du kan sende de rigtige e-mails ud.

Det gør det lettere at reagere, hvis der pludselig skulle opstå en ny mulighed. Når du har sat tingene i nogle faste rammer, er du fri for at opfinde den dybe tallerken hver gang. Med en plan er det også lettere at få resten af dit team med, fordi I er bevidste om, hvilken retning I skal gå.

 

Email nyhedsbreve er stærke til at skabe kundeloyalitet

Tendensen i disse år er, at loyalitet bliver et endnu vigtigere paramenter. Dine kunder er mulige at påvirke, men det skal være med den rette strøm af informationer og i et interval, som de både kan overskue og følge med til.

Dine kunder kan sagtens tåle at modtage mere information end du sådan lige tror. Bare du hele tiden forholder dig til om indholdet er relevant og brugbart. Vejen til relevante email nyhedsbreve starter med følgende overvejelser:

  • Hvordan kan du få dine kunder til at tilmelde sig?
  • Hvordan du kan indsamle data?
  • Hvordan du kan benytte dine indsamlede data?
  • Hvordan bruger du trigger-mails?

Sådan får du kunderne til at tilmelde sig

Det hele starter med at du opbygger en liste af modtager, som du har lov til at sende email nyhedsbreve til. Måden du gør det på afhænger af, hvem dine kunder er og hvordan de opfatter verden. Så start med at gøre følgende:

  • Hvor på din webshop kan de tilmelde sig? Tilmeldingen skal være tydelig og kan med fordel være placeret flere steder i forhold til din webshoppers struktur og købsflow.
  • Hvordan er dit call-to-action? Er det let at gennemskue hvad man får (dine unique selling proposition) og hvordan man tilmelder sig? Viser du også, hvordan man igen kan afmelde sig? Det handler om at spille med åbne kort og vise både vejen ind og vejen ud.
  • Hvor mange felter skal modtageren forholde sig til? Overvej om de både skal udfylde, navn, adresse, mobil, køn, osv. eller om du kan nøjes med deres e-mail adresse i første omgang. Senere vil du kunne køre nogle kampagner for at indsamle flere data end blot e-mails.
  • Husk at dine nyhedsbreve skal have bruger-samtykke. Dine modtagere skal altså aktivt have sagt ja til at modtage dit nyhedsbrev. Det er det man kalder permission-baseret e-mail markedsføring.
  • Det en god ide at benytte funktionen dobbelt Opt In. Dobbelt opt-in er hvor modtageren ikke blot har tilmeldt sig, men også har bekræftet denne tilmelding. Det gøres normalt ved at sende en e-mail til modtageren, som indeholder et link denne skal klikke på, hvorved tilmeldingen bekræftes. Og herved undgår en masse tilmeldinger som ikke er relevant for din liste.
  • Send altid en velkomst mail. Den bliver automatisk sendt af sted, når du får en ny tilmelding. På den måde kan du byde velkommen, fortælle om hvad du tilbyder og måske krydre med et godt tilbud fra din webshop eller et link til din Facebook side.

Sådan indsamler du data til dine email nyhedsbreve

Det næste område som er betydningsfulde, er de data du opsamler – nærmere bestemt dine kundes forbrugsmønster og vaner. Ved at kigge nærmere på den data, får du et billede af, hvordan du kan gå ind og påvirke modtagerne og dermed opnå øget salg.

Et eksempel: Mange klikker på et bestemt produkt uden at købe det. I dit næste email nyhedsbrev sender du produktet med igen – denne gang med en rabat. Derved kan du lokke de interesserede kunder det sidste stykke, inden de beslutter sig for at købe.

Segmenterede email nyhedsbreve øger chancen for salg

Viden om dine kunder er et blandt de vigtigste redskaber, hvis nyhedsbrevet skal være relevant. Ved at integrere din webløsning får du mulighed for at samle alle dine data et sted. Det giver fuldt overblik over dine kunders købsmønstre, og du kan derved sammensætte forskellige nyhedsbreve til forskellige segmenter.

Oftest vil du få mere salg ud af at dele modtagerne af dine email nyhedsbreve op i forskellige grupper/segmenter. Dette gør det nemlig muligt at du ramme dine kunder mere præcist. Og dermed øger du muligheden for et salg betragteligt.

Det kan være du har nogle kunder fra et bestemt geografisk område, som køber meget af en bestemt produktkategori. Så vil det være nærliggende at medtage disse produkter og segmentere nyhedsbrevet til netop dette kundesegment.

Sådan bruger du trigger mails

Opsamlet data kan også benyttes til det man kalder ”trigger mails” eller ”automatiserede mails”. En trigger er simpelthen en handlig systemet udfører baseret på hvad brugeren gør. Det kan f.eks. være klik på et link, åbning af en mail, en handling på en bestemt dato eller gentagelse af en bestemt rutine.

Trigger mails starter med at du opstiller nogle regler for, hvad der skal ”trigge” den næste automatiserede udsendelse. Det kan være den samme kunde 2 gange har lagt et bestemt produkt i kurven uden at købe det. Her kan du aktivere, at der går en mail ud med 10% rabat på netop dette produkt, hvis kunden køber det nu. Også kaldet et Abandoned shopping cart flow.

Det også være noget så simpelt som en fødselsdagshilsen, hvor kunden får en kode, en rabat eller andet. Det hele handler om at en bestemt adfærd eller bestemte data udløser en af disse trigger mails. Handlinger som sker, når dine potentielle kunder modtager dine emails eller besøger din webshop.

Og endeligt: Husk at have styr på tracking af dine nyhedsbreve. Hvor mange der åbner og klikker samt mulighed for at eksportere disse data bør være et must i dit email nyhedsbrev system. Derudover er det også vigtigt at nævne Google Analytics. Ved at sætte Google Analytics tracking på dine links i nyhedsbrevene, kan du indsamle værdifuld viden om dine kunders adfærd. Kan du desuden opsamle den viden via din webshop, er du nået virkelig langt.

ScanCommerce har stærke kompetencer inden for integreret email marketing og kan hjælpe dig med at komme i gang. Du er også velkommen til at stille spørgsmål eller skrive en kommentar.

Tags: email marketing loyalitet webshop

Om Forfatteren

Peter Klindt er en usædvanlig erfaren herre i dansk e-handel. Han er administrerende direktør hos ScanCommerce, som han var med til at stifte i 1999. Peter har e-handel i blodet og et godt blik for at se muligheder i, hvordan it kan optimere forretningen. På vores blog, deler Peter ud af sin viden om online forretningsudvikling.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.